Om meningen med det hele


   > Hej Peter
   > jeg har lige et enkelt spørgsmål mere-
   > >hvad kan vi bruge hvores viden om universet til?
   >
   > Mange Hilsner
   > Rasmus Vollstedt


Hej Rasmus,

Det var dog et fantastisk spørgsmål, og måske det vigtigste af dem alle - hvorfor har vi brug for
astronomi?

I andre grene af naturvidenskaben er det umiddelbart lettere at se, hvorfor der forskes. Biokemikeren
prøver at finde en kur mod kræft, ingeniøren bygger en bro, og faststoffysikeren udvikler en ny og
mindre mobiltelefon. Alt sammen på en eller anden måde for at hjælpe menneskeheden (selv om man
måske kan diskutere, om menneskeheden får noget ud af en mindre mobiltelefon).

Men hvad får vi ud af at vide, at Universet er 13.7 milliarder år gammelt, at Solen er 15 millioner
grader varm i midten, og at en gennemsnitsgalakse har 100 milliarder stjerner? Uanset hvor meningsløst
spændende og fascinerende alle de fænomener der finder sted ude i Rummet er, og uanset hvor
fantastisk smukke alle de billeder vi kan tage af galakser og stjernetåger er, og uanset hvor
gåsehudsfrembringende historien om Universets skabelse er, kunne vi så i virkeligheden ikke leve
et fint liv uden at vide alt dét? Hvorfor forsker vi i astronomi?

For mig er svaret simpelt: Jeg er nysgerrig. Nysgerrig efter at vide, hvordan verden hænger sammen,
hvorfor himlen er blå, om der er andet liv i Universet, hvordan den verden jeg er en del af blev til. Jeg
vil så vidt muligt prøve at bidrage til, at vi finder ud af så meget som muligt om så meget som muligt.

For over 2000 år siden undrede grækerne, babylonerne, kineserne og mange andre sig over, hvilken plads
mennesket har her på Jorden, hvorfor vi er her. Selv om de troede, at det var guderne der havde skabt
det hele, var de ikke tilfredse med det svar. De ville vide hvorfor planeterne bevægede sig rundt på
stjernehimlen i forhold til stjernerne, om Jorden var rund eller flad, om den lå i centrum af Universet,
hvor langt der var til Solen, osv. Desuden var der også en mere praktisk årsag: Hvis man havde styr på
stjernehimlen kunne man navigere sin båd om natten, og hvis man havde styr på årstidernes skiften,
risikerede man ikke at så sine afgrøder en uge før Nilen flød over sine bredder. Astronomi er en af de
ældste videnskaber, de har dybe rødder i alle kulturer.

For 500 år siden sejlede europæerne ud for at kortlægge verden, for at udforske den. Det er den samme
nysgerrighed, der i dag driver astronomerne til deres arbejde. Verden har eksisteret i milliarder af år,
og det vil den blive ved med i miliarder af år efter at den sidste bro er styrtet sammen, og den sidste
mobiltelefon løbet tør for batteri. Resten af Universet er fuldstændigt ligeglad med, hvad vi foretager
os hernede, men for os selv er vi selvfølgelig det vigtigste i hele Universet. Jeg kunne godt tænke mig
at finde ud af, hvilken rolle vi spiller her, og hvorfor alt ser ud som det gør.

Jeg kunne også godt tænke mig at udbrede den viden vi indsamler, at gøre andre mennesker opmærksomme
på, hvordan det hele hænger sammen. Jeg mener på ingen måde, at astronomerne har patent på sandheden.
Men eftersom den måde vi beskriver verden på er vha. de fysiske love vi kender, og eftersom disse love
bygger på et samspil mellem hvad vi kan se (observere) og nogle matematiske sætninger, der er det mest
logiske system vi kender, mener jeg at vi er bedre stillet, end én der bygger sit verdensbillede på
nogle andre mennesker fortolkning af biblen, nogle gamle ideer om fjerne stjerners positioners
indvirkning på vores liv, eller noget hans tipoldefar har fortalt til hans bedstefar.

Jeg håber ikke, det lyder for arrogant, men jeg mener faktisk, at mangel på viden kan være farligt.
Jeg vil på ingen måde prøve på at fra tage religiøse mennesker deres tro, og jeg påstår heller ikke
at være sikker på, at der ikke er en eller flere guder, eller at der i det hele taget ikke skulle være
noget, fysikken ikke kan forklare. Men fordi fysikken netop har vist sig så succesfuld, synes jeg det
er farligt at forkaste den til fordel for tro, der trods alt forbliver netop dét - tro. For så ender
man med, at man ikke må lære om Darwins evolutionslære i skolen, at folk ikke tror på at vi har været
på Månen, at et sygt barn ikke må modtage blod, og at abort bliver forbudt mens dødsstraf er lovligt.

Alt i alt kan man sige, at selv om astronomi er en naturvidenskab, har det på mange områder mere tilfælles
med sådan noget som filosofi og kultur. Vi søger en forklaring på vores eksistens, en mening med det
hele, om man vil. Og vi udbreder den viden vi kommer frem til, fordi vi håber at andre mennesker synes,
at sorte huller er mere vedkommende end en mindre mobiltelefon, at neutronstjerner er sejere end X-factor,
og at de måske kan tænke på vores plads i Universet i et større perspektiv.

Argh, det kom måske til at lyde en kende højtravende. Det var ikke meningen. Anyway, astronomi er supercoolt,
og vi kan bruge det til at få den syge optur på. Derudover er der også en masse spin-off i form af diverse
teknologiske landvindinger der udspringer fra astronomi og rumfart, som f.eks. dialyseapparater til behandling
af folk med nyresvigt, vandrensningsanlæg, røngtenfotografering, isoleringmateriale, digitalkameraer, osv. osv.
Men dét er ikke grunden til at studere astronomi, bare en heldig sideeffekt.

Bedste hilsener,
Peter Laursen

(Du kan se flere svar til interesserede læsere her, under "Brevkasse".)