Om negativ masse

Svar til Ole om hans teori om negativ masse og Universets skabelse.



Hej Ole,

Jeg har læst din artikel igennem, og kommet med nogle kommentarer til din teori. Jeg har en del kritikpunkter
til forskellige forhold som jeg mener gør din teori uholdbar, og som du kan se nedenfor.

For at sammenfatte min hårdeste kritik:

  • Ideen om negativ masse er ikke ny, men 50 år gammel.
  • Big Bangs (BB) største urimelighed er nok, at ingen endnu har forklaret tilfredsstillende, hvordan noget kom af ingenting. Denne urimelighed er ikke mindre i din teori.
  • Der foreligger betydelige mængder observationel evidens for, at din teori ikke kan være sand

  • Det betyder selvfølgelig ikke, at din teori ikke er sand, men det betyder i mine øjne, at du skal arbejde temmelig
    meget med den, før du kan få andre til at tage den seriøst.

    Held og lykke,

    Peter Laursen

    (Du kan se flere svar til interesserede læsere her, under "Brevkasse".)



       > Nogle tanker om Ingenting.
       > Hele universet er skabt på én gang for ca. 14 milliarder siden i en kæmpe eksplosion. BigBang!
       > Dette står i stort set samtlige moderne bøger om fysik og astronomi – og afvigende meninger bliver affærdiget som det
       > rene vrøvl.
       > Dette til trods for, at BigBang-teorien både strider mod det, der kan observeres og er fuld af indbyggede
       > selvmodsigelser. Og de "beviser" der findes, er højst indicier på, at verdens skabelse kan være foregået så voldsomt.

    Her risikerer du nok at miste en stor del af dine læsere - BB er netop så velaccepteret, fordi flere uafhængige
    observationer og teoretiske forudsigelser stemmer overens (f.eks. Universets temperatur, galaksernes hastigheder,
    grundstoffernes forekomster). Du er som minimum nødt til at antyde, på hvilken måde, du mener BB strider mod det
    der kan observeres og hvilke selvmodsigelser du tænker på.

       > Jeg vil sidst i denne artikel redegøre nærmere for disse forhold og opstille en anden teori for universets indretning
       > – og som ikke indeholder BigBangs urimeligheder.
       >
       > For at kunne lave en sådan sammenhængende teori, må jeg indføre et begreb, der hedder negativ masse! Dette skaber
       > naturligvis vanskeligheder, da negativ masse som bekendt jo ikke findes her på jorden. Og det aldrig er konstateret
       > i noget laboratorium. Og det strider mod fundamentale fysiske teorier.

    Det begreb er sådan set allerede indført for godt 50 år siden af Hermann Bondi:

    H. Bondi (1957), "Negative Mass in General Relativity", Rev. Mod. Phys. 29 No. 3 July

    Det er et matematisk set fuldkommen lovligt fænomen, men medfører nogle fysisk set mærkelige fænomener

       > Men jeg vil prøve alligevel.
       >
       > For at gøre det må jeg først gennemgå nogle basale principper for energi, og derefter må jeg se nærmere på forholdene
       > i nogle af de mindste enheder vi kender: elektroner og fotoner.
       >
       > Et helt grundlæggende begreb er thermodynamikkens 1. hovedsætning: Energi kan omsættes til alle andre former for energi,
       > men energien kan aldrig skabes eller forsvinde.
       >
       > Elektricitet, gravitation og bevægelsesenergi er nogle af de mest fundamentale energiformer.
       >
       > Naturligvis sammen med Einsteins relativistiske ligestilling af energi og masse: E=mc2.
       >
       > Når vi måske undtager de fysiske forhold i atomkerner, kan alle andre energiformer afledes af de fundamentale.
       >
       > Magnetisme er således en ligeværdig fætter til elektricitet i bevægelse, og varmeenergi er blot et udtryk for mekanisk
       > bevægelsesenergi.
       >
       > De forskellige energiformer (dog undtagen bevægelsesenergi) er også karakteristiske ved, at de kan optræde i symmetriske former:
       >
       > Positiv og negativ elektricitet, magnetiske syd og nordpoler. Bevægelsesmængde kan optræde i to modsat rettede former,
       > som ophæver hinanden.

    Hvad mener du med "to modsat rettede former, som ophæver hinanden"? Jeg tror måske du blander begreberne "energi"
    og "kraft" lidt sammen... Gravitation og elektromagnetisme er kræfter.

       > Hvorfor skulle så energiformen masse så ikke have en tilsvarende negativ form?

    Det er en farlig argumentation - "hvorfor skulle den ikke...".

       > Vi kender symmetrien for en elektron og dens søster, positronen. Vi ved, at massen, M, for de to normalt er den samme,
       > men at fortegnet for den elektriske ladning, e, kan være både plus og minus.
       >
       > Men hvis masse også kan have modsat fortegn, må vi operere med fire størrelser i denne familie: M+e+, M-e-, M+e- og M-e+.
       >
       > Da jeg kommer til at beskæftige mig mere med disse størrelser i næste afsnit, vil jeg lige repetere størrelsesordenen
       > af de energiformer, der indgår her:
       >
       > Den elektriske ladning har et energiindhold på 1 eV (elektronvolt, som er en bekvem enhed for energi).

    Dette er kun sandt, hvis du accelerer den op med et spændingfald på 1 volt.

       > Partikler med samme fortegn frastøder hinanden med en kraft, der er givet ved Coulombs lov. Og de med modsatte fortegn
       > tiltrækker hinanden med samme kraft.
       >
       > I forhold hertil er de tilsvarende massetiltrækningskræfter forsvindende små.
       >
       > Men medregner man den relativistiske masse, er en elektrons energiindhold en halv million gange større (0,51 * 10 eV)
       >
       > Når man har at gøre med masser af helt andre størrelser end disse små elementarpartikler, f.eks. hele kloder, bliver
       > massetiltrækningskræfterne som bekendt dominerende. Som vi her på jorden og omegn kun kender som tiltrækkende og positive
       > – tyngdekraften.
       >
       > Alligevel fastholder jeg teorien om masse med negativt fortegn – og dermed frastødende/negativ tyngdekraft. Og for
       > at kunne beskrive, hvor, hvordan og hvornår sådanne masser kunne optræde, må jeg først komme med nogle banale og naive
       > eksempler på energi og energioverførsler.
       >
       > 1. eksempel:
       >
       > Læg. 10 lige store stålkugler på række. Lad en 11. kugle rulle lige ind i nr. 10. Man vil se, at kugle nr. 1 overtager
       > den 11. kugle bevægelsesenergi – og at de øvrige kugler ikke rører sig ud af pletten.. Nr. 11s energi har forplantet
       > sig som en bølge gennem alle kuglerne uden at efterlade sig noget spor.
       >
       > Fænomenet forklares nemt når man forstår, at nr.11s bevægelsesenergi omsættes til elastisk energi i kugle nr. 10 –
       > som så giver den samme energi videre til nr. 9 osv. Kugle nr. 1 kan ikke aflevere sin elastiske energi til nogen –
       > og må så omsætte den til bevægelsesenergi igen.
       >
       > Lydbølgers forplantning gennem luft kan forklares på næsten tilsvarende måde – og også her er luftens tilstand uændret
       > efter at lydbølgen har passeret.
       >
       > 2. eksempel:
       >
       > Her ses bort fra massetiltrækningskræfter og tyngdekraft (som f. eks. ombord på en satellit i kredsløb om jorden)
       >
       > To lige store kugler forbindes med en slap spiralfjeder. Der knipses nu til den ene kugle (knipsets bevægelsesenergi
       > overføres til den ene kugle). Denne kugle overfører nu energien til fjederen, som trykkes sammen. Fjederen overfører
       > derefter sin energi til den anden kugle, som så bevæger sig bort fra den første. Fjederen strammes og trækker nu de
       > to kugler mod hinanden igen. Kuglerne vil således blive ved med at svinge frem og tilbage. Tilsyneladende hele tiden
       > med lige meget bevægelsesmængde i hver sin retning – og derfor ingen samlet energi?

    Kinetisk energi er en skalar. Summen af den kinetiske energi for to kugler, der bevæger sig i hver sin retning er ikke nul.

       > Men glem nu ikke, at knipsets energi er overført til det samlede system og de to kuglers tyngdepunkt vil bevæge sig
       > i knipsets retning og med knipsets bevægelsesenergi i behold.

    Noget af energien i dit knips vil gå til bevægelse, noget af det vil gå til oscillation.

       > 3. eksempel:
       >
       > Nu bliver det meget teoretisk! To kugler som i forrige eksempel, men den ene kugle har nu negativ masse. Der knipses
       > som før. Da kuglerne jo ikke har nogen samlet masse, kan knipsets energi kun omsættes til de svingninger, som opstår
       > ved hjælp af fjederen. Systemet er "anslået", og man vil kunne se og måle, at kuglerne svinger frem og tilbage.

    Husk at når du knipser til en kugle med negativ masse, vil den bevæge sig hen imod dig, ikke væk fra dig, idet
    dens accelereation er a = F/m < 0. Faktisk kan man vise, at et system af både positiv og negativ masse vil accelerere
    i al uendelighed.

       > Pak nu de to kugler ind i usynligt papir så man ikke kan se, hvad der sker inde i "pakken".

    Hvis papiret er usynligt, burde man så ikke kunne se igennem det.... :)

       > Men man vil alligevel kunne konstatere og måle, at pakken er anslået. Pakken er således i stand til at overføre sin
       > energi til en nabopakke af samme slags. I så fald mister den første pakke al sin energi og der kan ikke måles – eller
       > ses - noget som helst på den mere - den indeholder jo ingen masse.

    Det forstår jeg ikke... Men jeg er enig i, at en "pakke" med en eller anden form for indre energi vil kunne overføre
    sin energi til en anden "pakke".

       > Og nu kommer pointen ved disse tre eksempler:
       >
       > Erstat de to sidste kugler med en elektron og en positron, hvor den ene har positiv masse og negativ ladning og den
       > anden det modsatte – eller omvendt. Og her må vi også medregne den relativistiske masseenergi.

    Medregne i hvad. Det du kalder den relativistiske masseenergi er jo den energi der er forbundet med dens hvilemasse,
    der tilsammen er nul.

       > Der behøves ingen fjeder, fordi de elektromagnetiske kræfter vil kunne fungere på samme måde. Når der knipses til
       > denne usynlige og vægtløse pakke, vil den blive anslået på samme måde, som stålkuglerne i det sidste eksempel. D.v.s.
       > at pakken kan overføre sin energi til en nabopakke af samme slags.
       >
       > Men da man ikke på nogen måde kan se eller måle den uanslåede elektronpakke, kunne den lige så godt slet ikke være
       > der – altså være ingenting. INGENTING!

    Nej! Bare fordi du ikke kan måle et eller andet, betyder det ikke, at det er ingenting.

       > Ingenting kan altså virker som et medie – lige som stålkuglerne i det første eksempel – der overfører energi til "naboingenting"
       > o.s.v.
       >
       > Den opmærksomme læser vil jo forhåbentligvis nu have forstået, at den vægtløse elektronpakke kunne være en foton,
       > og at det hele er en beskrivelse af elektromagnetisk stråling.

    Hov. Din elektronpakke har massen nul. En foton har en hvilemasse på nul, men en relativistisk masse > 0, da den
    jo har en energi.

       > Og at der derfor teoretisk set godt kan være partikelmasser involveret i denne stråling. Og at det kan være tilfældigt,
       > om disse parvise partikler er af typen M+e+, M-e-, M+e- eller M-e+.
       >
       > Energiomsætningen inde i den enkelte foton kan altså – udover de elektromagnetiske kræfter – også omfatte en vekslen
       > mellem relativistisk masse og bevægelsesenergi.

    Altså, en foton har ingen elektromagnetiske kræfter, kun energi, eller relativistisk masse om du vil. Du kan godt
    lave en foton om til partikler med bevægelsenergi, men for at have impulsbevarelse, må du have partiklerne til at
    bevæege sig væk far hinanden, og så kan de ikke blive til en foton igen.

       > Man har længe kendt til det fænomen, at energirig stråling – gammastråling - hvor hver fotons energi er større end
       > 1.02 *106 eV, spontant kan danne en elektron og en positron – begge med positiv masse. Og omvendt, at sådanne to partikler
       > kan omdannes - annihileres - til tilsvarende stråling. Man ved altså, at under disse omstændigheder er der partikler
       > med masse involveret i strålingen. Og begge former er påvist i den komiske stråling. Men der er teoretisk intet i
       > vejen for, at de samme gammastråler på samme måde kan involvere elektron/positron-par med negative masser.

    Hmmm... en alm. gammastråle har en positiv energi, partikler med negativ masse må have negativ energi, så hvad
    blev der af energien?

       > Ved stråling med lavere frekvenser – f.eks. lys – må den samlede masse, der indgår i vekselvirkningen mellem masseenergi
       > og bevægelsesenergi, være mindre end to elektroners masse. (eller måske en blanding af positive og negative masser?)
       >
       > At energiomsætningerne i den enkelte lysfoton involverer en sådan veksling, sandsynliggøres netop af den danske forsker,
       > Lene Hau's, påvisning af, at ved en temperatur på – eller helt nær – det absolutte 0-punkt (hvor al bevægelse ophører),
       > bremses lysets hastighed. Men da massepartiklernes energitilstand jo ikke ændres ved nedkølingen, kan lyset fortsætte
       > som før, når det varmes lidt op igen.
       >
       > At lyset bremses op skyldes blot at hun har fundet et stof med et ekstremt brydningsindex. Lys bremses også op i
       > vand eller glas, bare ikke nær så meget.
       >
       > Den manglende påvisning af negative masser i elektromagnetisk stråling kan måske skyldes den kendsgerning, at alt
       > stof her på jorden består af positiv masse, og at en enkelte negative elektronmasser derfor øjeblikkelig vil annihilere
       > med en positiv masse af samme størrelse – og her vil der måske være tale om fuldstændig annihilation, der ikke vil
       > afgive nogen målbar stråling eller andre former for spor?

    Hvorfor skulle de annihilere?

       > Og skulle en sådan negativ alligevel have en levetid, der er lang nok til at man kunne bestemme dens masse, kommer
       > man alligevel nemt på vildspor. Det nemlig alene dens inertimasse, der kan måles. Ikke dens vægt. Og inertimassen
       > er uafhængig af fortegnet på massen.

    Næh nej, hvorfor det? Normalt antages jo, at inertimasse og gravitationel masse er den samme.

       > Men der er jo andre steder her i universet end lige netop vor egen jord. Det kommer jeg tilbage til.
       >
       > Om BigBang:
       >
       > Der har i tidens løb været mange andre teorier for Universets oprindelse end BigBang teorien. F.eks. mente den engelske
       > astronom Fred Hoyle i midten af 1900-tallet, at Universets udvidelse skyldtes, at der til stadighed opstod nyt stof
       > i rummet, og at universets alder og udstrækning kunne være uendelig. Teorien er fejet af bordet, fordi den ikke gav
       > nogen rimelig forklaring på, at der kunne opstå stof ud af ingenting.

    Mnaeh, det tror jeg ikke. BB laver jo sådan set også stof ud af ingenting. De største problemer var nok, at Steady
    State-teorien jo påstår et statisk Univers, men at observationer faktisk viser, at Universet har udviklet sig med
    tiden, samt at BB-teorien forudsagde baggrundsstrålingen, som efterfølgende blev observeret.

       > BigBang teorien bygger især på de observationer, der viser, at alle galakser bevæger sig bort fra os – og at de galakser,
       > der ligger langt borte, bevæger sig hurtigst. Så må alle galakserne jo komme ét sted fra, og et simpelt regnestykke
       > viser, at det må være for ca. 14 milliarder år siden. Dengang må alt stof have været samlet på et meget, meget lille
       > område – nogen taler om et punkt. Og af en eller anden grund er det hele startet med, at dette punkt – med sin ufattelig
       > store masse og med ufattelig høj temperatur – er eksploderet i et mægtigt knald. BigBang!
       >
       > Det vi ser i universet er så resterne og virkningerne af dette knald.
       >
       > Og der er skam andre observationer der viser, at det kan være foregået på den måde: Komplicerede målinger har vist,
       > at der fra hele universet sendes radiobølger, der svarer til en temperatur på 2,7 grader over det absolutte nulpunkt
       > - den kosmiske baggrundsstråling. Da dette netop var netop forudsagt af BigBang tilhængerne, blev det taget som bevis
       > for teorien – og det udløste i 1978 en nobelpris.
       >
       > Tilhængerne kan også opstille regnestykker, der viser, hvordan man – gennem kendte processer – kan regne sig tilbage
       > til situationen brøkdele af sekunder efter knaldet. Men så heller ikke længere, da situationen før da må indebære
       > processer og tilstande, der slet ikke kan beskrives med kendte begreber.
       >
       > Der er bare den hage ved disse "beviser", at de ikke passer med andre observationer!
       >
       > Først og fremmest ved det faktum, at de yderste galakser bevæger sig udad med accelererende fart og med hastighed,
       > der nærmer sig lysets hastighed.

    Du skal ikke længere væk end rødforskydning ~1.5 før galaksernes hastighed overstiger lysets. De fjernest observerede
    galakser bevæger sig væk med 7-8 gange lysets hastighed. Det kan man sagtens, når referencerammen ikke er et inertialsystem.

       > Selvom der måtte være tale om et stort knald med megen masse/energi, vil tyngdekræfterne herfra virke og efterhånden
       > bremse galakserne op.

    Det er rigtigt, men hvis galakserne har fået energi nok fra starten af, behøver de ikke at blive bremset helt op.
    Præcis som hvis du skyder en raket afsted med 10 km/s, vil Jorden bremse den op og få den til at falde ned, men
    skyder du den afsted med 12 km/s, vil den aldrig blive bremset helt op. Desuden er der jo måske nok noget andet,
    der får galakserne til at accelere væk fra hinanden - en eller anden form for kosmologisk konstant.

       > Og baggrundsstrålingen kan nøjagtig lige så godt være resultatet af en temperaturstigning. Vi kan jo se, at der overalt
       > i verdensrummet sker irreversible processer - stjerner fødes og dør, eksploderer og falder samme. Alt sammen under
       > varmeudvikling.

    Man kan jo se hvad baggrundsstrålingen har været til forskellige tider, og den er faldet støt og roligt siden den
    blev skabt med en temperatur på ca. 3000 grader små 400000 år efter BB.

       > Regnestykket er heller ikke så meget værd, når man alligevel må stoppe op før begyndelsespunktet.
       >
       > BigBangerne har også svært ved at forklare galaksernes oprindelse og fordeling i universet.

    Det synes jeg nu ikke vi har.

       > Ved hjælp af Hubbleteleskopet har man nu konstateret, at ligegyldigt hvor langt man kigger derudaf, ser man galakser
       > også der. Og man mener, at man nu kan se næsten 11-12 milliarder ud i rummet – altså næsten helt tilbage til tiden
       > for BigBang. Så de yderste galakser må derfor være opstået – fiks og færdige – straks efter knaldet.

    Hvor har du det fra? Ingen påstår at galakserne er opstået fixe og færdige. Tværtimod var al gas næsten homogent
    fordelt efter BB, men langsomt begyndte små in-homogeniteter at vokse og efterhånden skabe struktur. På stor skala
    blev det til galakser og galaksehobe, og på lille skala blive det til stjerner.

       > Inklusive færdige og delvis udbrændte stjerner, der viser sig i form af supernovaer?
       >
       > Alt dette er videnskaben naturligvis klar over, og der er derfor i tidens løb kommet den ene korrektion eller forklaring
       > på BigBang efter hinanden. Allerede Einstein var klar over, at udvidelsen ikke kunne forklares uden korrektioner.
       > Han indførte på et tidspunkt noget, han kaldte "den kosmologiske konstant" for at kunne forklare skismaet mellem de
       > udvidende og de sammentrækkende kræfter. Senere opgav han den igen, men den spøger stadig i nogle kredse. Da man påviste,
       > at lys afbøjes i et tyngdefelt, blev der opstillet teorier om rummets krumning, og at denne krumning var en del af
       > forklaringen på skismaet.

    Krumningen skyldes masse eller energi, og behøver ikke nødvendigvis en kosmologisk konstant. Teorien om rummets
    krumning kom ud af Gen.Rel. og blev efterfølgende påvist.

       > Andre forskere har siden opfundet andre forklaringer, f.eks. kosmiske strenge, ormehuller, parallelle universer og
       > mange andre. De fleste af disse er dog mere eller mindre opgivet igen.
       >
       > De senere år er de hypotetiske begreber mørk masse og mørk energi dukket op. Noget af det mørke stof må nødvendigvis
       > have negativ gravitation, for at kunne forklare universets accelererende udvidelse.

    Ikke det mørke stof, det har kun positiv masse.

       > Der gives efterhånden en række – men ufuldstændige - bud på, hvordan disse begreber kan forstås og forklares – neutrinoer
       > – eller neutrinolignende partikler - nævnes som en mulighed, men som det fremgår af det følgende, kan min forklaring
       > på hvordan og hvor negativ masse opstår, give en meget simpel forklaring på problemet.
       >
       > En helt anden forklaring på Universets natur og oprindelse.
       >
       > Som nævnt i første del af denne artikel, kan elektroner og positroner - begge med samme massefortegn - positive eller
       > negative - dannes spontant af højenergetisk stråling. Partiklerne og strålingen er en del af den kosmiske stråling,
       > som findes overalt i rummet.
       >
       > Når det er sket, vil sådanne to partikler af formen M+e- og M+e+ kunne finde sammen og danne en uladet partikel af
       > formen 2M+ og tilsvarende kan der dannes partikler af formen 2M-.

    Hvis to partikler skal dannes af en foton, er de nødt til at være hinandens antipartikler for at kunne bevare diverse
    kvantetal. Hvis de bliver hængende sammen, vil det være et ustabilt system, der når som helst kan annihilere igen.

       > Da partikler af denne art ikke har ladning er de umulige at observere direkte. Men de kan være en forklaring på det
       > mørke stof, som i disse år er fokus blandt astronomerne.

    Bare fordi en partikel ikke har ladning, betyder det ikke at den ikke kan observeres. Faktisk observerer dine øjne
    hele tiden partikler der ikke har ladning. Og annihilation af e+e- giver jo bare en foton.

       > Massetiltrækningen og/eller elektriske kræfter mellem disse små partikler bevirker, at partiklerne med positiv masse
       > vil tiltrækkes af andre positive partikler – og de vil frastøde de tilsvarende negative massepartikler. Partiklerne
       > vil automatisk blive større og større og vil efterhånden kunne danne stof nok til egentlig stof – og senere stjerner
       > og galakser og galaksehobe.
       >
       > Det er naturligvis en klar svaghed ved min teori, at dette ikke er eftervist på nogen måde her på jorden. Det kan
       > dog have sin naturlige forklaring, som beskrevet tidligere. Nemlig, at vi kun har måleinstrumenter, som er lavet af
       > jordisk stof til rådighed. Og det faktum, at man i de store acceleratoranlæg kan danne så store antipartikler som
       > antiprotoner gør, at min teori måske er lidt mindre luftig. Måske må disse "subatomare" partikler først indfanges
       > af en aktiv stjerne, og der, i dens heksegryde af kerneprocesser, blive omdannet til egentlige atomkerner og grundstoffer,
       > som vi kender dem?
       >
       > Holder teorien, er det til gengæld let at lave en sammenhængende forklaring på universets opbygning. Hver anden galakse
       > er nemlig alene opbygget af masse med positivt fortegn og hver anden med negativt fortegn. Inden for den enkelte galakse
       > hersker de almindelige tyngdekræfter, som vi kender dem her fra vor egen – positive – jord.

    Hvis du ser på gravitationel linsning, kan du se at linsen er af positiv masse, ellers ville de bagvedliggende galakser
    danne et andet mønster.

       > Men galakserne vil frastøde hinanden overalt i rummet. Set her fra jorden vil det se ud som om, de der er langt borte,
       > har størst fart på. Der kom forklaringen på accelerationen!

    Det er jo lidt sådan man allerede forklarer det, faktisk. En negativ energitæhed giver en frastødende kraft. Vi
    forestiller også bare, at energien er i form af et tryk, der også indeholder en energi, og altså så et negativt
    tryk. Men den negative energi kan ikke være så klumpet som galakserne, den må være meget mere homogent fordelt,
    ellers ville man kunne se det observationelt.

       > Hvor hurtigt denne proces foregår, er et fuldstændigt ligegyldigt spørgsmål. Tid og udstrækning i mit univers er nemlig
       > uendelige. Der er ingen begyndelse og ingen afslutning.

    Bare fordi dit Univers er uendelig stort og gammelt, kan det vel godt være interessant hvor hurtigt det går.

       > Universets samlede masse er nul!
       >
       > En Efterskrift.
       >
       > Galakserne burde efter både min og BigBang-teorien fordele sig jævnt over hele himlen.
       >
       > Men de senere års observationer viser, at det gør de ikke. Hvis man prikker samtlige galakser ind på et kort over
       > rummet, ser det ud som om de samler sig i mønstre, hvor koncentrationen er større nogen steder end andre steder. Dette
       > forklarer BigBangerne ved, at der må have været "klumper" i substansen straks efter knaldet, men jeg har en anden forklaring:

    Hvis man ikke antager en klumpethed til at starte med, burde man ikke engang have glakser fordelt jævnt over himlen
    - der ville slet ikke være noget struktur overhovedet.

       > Det lys, der kommer til os langt borte fra, må passere skiftevis forbi positive galaksehobe og negative galaksehobe.
       > På grund af tyngdekræfterne herfra vil galakserne virke som samlelinser eller som spredelinser.

    Det er rigtigt, at galakserne kan virke som linser, og at en evt. galakse med negativ masse vil virke som en spredelinse,
    men for det første er forvrængningen af billedet af bagvedliggende galakser væsentlig mindre, end vi ser galaksernes
    spredning er, og for det andet kan man se på det forvrængede billede, om "linsen" består af positiv eller negativ masse.

       > Det billede af rummet vi får på denne måde, minder slående om det man ser, hvis man en solskinsdag går hen til en
       > lille bæk eller lavvandet sø med svage krusninger på vandoverfladen. Krusningerne vil bryde solskinnet, som om overfladen
       > bestod af små samle og spredelinser. Nede på bunden vil man se et mønster, der fuldstændig ligner galaksekortet.

    Altså, ud fra mange linseobservationer kan man danne sig et statistisk billede af fordelingen af masse i Universet,
    og det er inkonsistent med en fordeling hvor hver anden galakse har negativ masse.