Brevkasse

Om nordlys


Svaret:

Polarlys, eller nordlys, dannes når kosmiske stråler fra Solen indfanges af Jordens magnetfelt, ledes ned mod Jordens magnetpoler, og får atmosfæren til at lyse. Derfor opstår de i nærheden af Jorden magnetiske poler, som ligger ret tæt på de geografiske (de "rigtige") poler, bare omvendt (den magnetiske sydpol ligger knap 1000 km syd for Nordpolen, et sted i Nordcanada)

I praksis vil det sige i et bånd på 3-500 km, ca. 1-2000 km syd for Nordpolen, eller nord for Sydpolen (i hvilket tilfælde det kaldes Sydlys).

Her er et billede der viser det nordlige bånd:

Billede fra HubPages.com

Så de bedste steder er altså i Nordnorge, Island, Sydgrønland, og Canada. Men nordlyset kan sagtens ses længere sydpå, endda i sjældne tilfælde helt nede i Danmark.

Nordlys skabes året rundt, men om sommeren er polarnætterne oftest for lyse til at se det. Derudover har det et maksimum omkring jævndøgn, altså forår og efterår, men da det samtidigt også er bedst at have en skyfri himmel, ender de bedst måneder med at være oktober, februar og marts. Der skulle også være størst chance for at se det mellem kl. 23 og 4 om morgen, med maksimum kl. 22-23, ifølge den her side.

Nordlyset følger Solens aktivitet, som har en cyklus på 11 år. Solen havde maksimal aktivitet sidste år (2013), så i disse år er der god chance, men der om 4-5 år ikke er lige så meget at se. Indimellem forekommer der dog nogle solstorme (pga. ekstra kraftige solpletter), der får nordlyset til at flamme op.

Kh. Peter