Brevkasse

Om stjerners rundhed


Svaret:

Hej Rune,

Der er bestemt forskel på, hvor perfekt runde stjerner er, selv om de nu alligevel er ret runde. Eccentriciteten af en stjerne, altså hvor meget den afviger fra at være rund, kommer (primært) af, at alle stjerner roterer. Rotationen giver anledning til en centrifugalkraft, der modvirker tyngdekraften lidt ved stjernens ækvator, sådan at den ikke trækker stjerner helt så meget sammen ved ækvator som ved polerne.

Stjerner dannes ud af en stor gassky, der altid vil have have lidt rotation. Når stoffet kollapser, øges rotationshastigheden (som hvis du drejer rundt på en kontorstol med armene ude, og så tager armene ind — så vil du også dreje hurtigere rundt). I tekniske termer siger vi, at impulsmomentet, der er [masse] X [hastighed] X [afstand fra centrum], er bevaret. Fordi store stjerner har mere masse, med mere impulsmoment, ender de typisk også med at rotere hurtigere, selvom der er variationer.

Det vil sige at store stjerner generelt er mere eccentriske end små [indsæt selv joke her om filmstjerner, etc.]. I Betelgeuses tilfælde er rotationshastigheden dog ret lille, da dens enorme størrelse skyldes, at den er svulmet op fordi den er ved at løbe tør for brændstof.

Hvis en stjerne ligger helt alene, er vinklen mellem ækvatorialplanen og rotationsaksen altid 90°, uanset størrelsen. Men hvis stjernen er en del af et dobbelt-(eller trippel-/kvadrupel-)stjernesystem, hvilket mange stjerner er, kan tidekræfterne fra den anden stjerne "forvride" dette. Generelt vil stjernernes roationsplan og deres omdrejningsplan om hinanden falde nogenlunde sammen, men ikke nødvendigvis helt, og så vil den tyngdekraften fra kompagnon-stjernen trække lidt skævt i forhold til stjernens "egen" rotationsskabte eccentricitet, sådan at stjernen bliver lidt aflang i retningen mod den anden stjerne, altså med en vinkel ift. rotationsaksen der er mindre end 90°.

Håber det var svar nok.

Bedste hilsener,
Peter